Til Formanden for Folketingets Socialudvalg

Villy Søvndal

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

 

 

Nørrebro 7. november 2001

 

 

Kære Villy Søvndal

 

Orientering angående Gaderummets boligproblem og Hjemløsepuljen.

 

 

Til din orientering fremsender jeg hermed vores forsøg på at finde en konkret løsning på vores akutte boligproblem og fortsættelse af arbejde. Genhusningsmuligheden er der i form af en konkret velegnet bygning lige til at flytte ind – et hjørne af Vandkunsten - og vi har fundet en investor, der vil overtage den og leje den ud til os mod en 5årig lejegaranti med forkøbsret. Bilag 1.

 

I forlængelse heraf har vi søgt Hjemløsepuljen, bilag 2, samt tilskrevet Socialborgmester Winnie Larsen-Jensen med anmodning om tilsagn om kommunal medfinansiering på 25%, bilag 3.

Ligeledes har vi redegjort for vores aktuelle boligsituation og evaluering af arbejdet til Den sociale Sikringsstyrelse, bilag 4 samt artikelsamlingen ”Udstødte unge. Mere gensidig hjælp”.

 

Et problem kan være den 5årige lejegaranti. Vi har derfor kontaktet Socialmister Henrik Dam Kristensen angående en art forsøgsordning for Gaderummet-Regnbuen efter Serviceloven, og med etablering af en følgegruppe mht. at finde alternative veje for tiltag overfor svage grupper, som afviser traditionelle pædagogiske tiltag. Bilag 5.

Vi søger samtidig et møde med Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen for drøftelse af mulige modeller for en  mere langsigtet sikring af betingelserne for arbejdet. Bilag 6.

 

Vedlagt desuden beboerstatistik, budget og lidt senere presse.

 

 

På en eller anden måde må der findes en snarlig løsning. Den foreliggende er realistisk og mulig, og for mit eget vedkommende er jeg overbevist om, at det vil lykkes at fortsætte arbejdet i mere udfoldet og favnede form overfor gennemsætningen af den stadige ’naturlov’ med udstødte unge.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Kalle Birck-Madsen

Gaderummet-Regnbuen