Gaderummet – Regnbuen Socialpsykologisk
fristed for udstødte unge Tlf. 3537 4735
Nørrebrogade
56, Baghuset, 4.&5.sal E-mail:
socpsyk@post6.tele.dk
2200 København N. www.gaderummet.dk
Fax. 3537 4736
Nyhedsbrev december 2003
og
Generalforsamlingsindkaldelse.
Til
medlemmer af Gaderummet.
Du
inviteres hermed til Ordinær Generalforsamling i Gaderummet
Dagsordenen er ifølge vedtægterne:
1. Valg af ordstyrer og referent.
2. Bestyrelsens beretning over det forløbne år.
3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Fastlæggelse af kontingent for den kommende periode.
5. Punkt til behandling: Bestyrelsen foreslår, at foreningen nedlægges i sin nuværende form, hvis den nye selvejende institution Gaderummet-Regnbuen viser sig at ville kunne overleve med en kommunal samarbejdsaftale.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer.
7. Eventuelt.
Eventuelle forslag til generalforsamlingen bedes sendes til Gaderummet senest d. 16. januar.
Vi håber så mange som muligt vil komme til generalforsamlingen.
Situationsbeskrivelse
primo december 2003, samt invitation til arbejdsmøder
torsdage
klokken 17-19.
Gaderummet står overfor et skarpt hjørne mht. fortsættelse. For at kunne fortsætte de næste 2 år, og videre frem, og få udløst midler til arbejdet fra Kommunen og Socialministeriet, skal stedet etablere sig som en selvejende institution, og lige så skal der realiseres nogle krav til arbejdet, dets stand og afrapportering, i en lovlig og anvendelig bolig, som endnu ikke er fundet, og dette indenfor en tidsfrist af 1.februar 2004. Det er en bevægelse fra rendestenshøjde til ……?
Vi er langt fremme i denne proces, og kravene synes også mulige at realisere, hvis noget relevant boligmæssigt falder på plads. Men det er også en proces, der skal medtænke at stedet ikke taber sin brugergruppeflade og dennes perspektiver af syne, men udvikler den mod større individuel handleevne hos de enkelte. Det er en proces, som ikke altid lykkes: enten tabes personerne eller personerne taber kontrollen over institutionen. Og frem for en ”løftet organisation”, der, ved deltagelse kaster flere handlemuligheder fra sig til de enkelte, til reel samfundsmæssiggørelse og behovsbefrielse, fås en etableret institution, der på et kollektivt niveau kan mindre end den oprindelige.
Spørgsmålet er derfor også, hvordan et ”løftet gaderum”, skal se ud, og ikke kun hvordan kommunens krav tilgodeses. Alle pip, totalteater, ytringer, erfaringer eller deltagelse er velkomne og kærkomne, på alle tidspunkter, men torsdage kl.17-19 vil vi prøve at få dem diskuteret sammen, til handling. Der er folkekøkken efter mødet. Torsdagen den 22. januar er mødet Gaderummets generalforsamling.
Gamle kendere af
Gaderummet bedes lette numsen og møde op, og nye skal bare komme.
Til alle støtter af Gaderummet-Regnbuen i 2002 og 2003
Tak for jeres store støtte.
Hermed en stor tak til alle jer, der har støttet os de sidste år. Uden denne støtte havde vi aldrig overlevet på vores vej, som de sidste 2 år har været orienteret mod etableringen af en kommunal samarbejdsaftale om midler til en sikret fremtidig drift. Indtil denne er indgået – eller opgivet – lever vi af et månedligt nødbudget fra kommunen. Det rækker desværre ikke, og har igennem de sidste 2 år også betydet at al stedets materiel herunder computere stort set er slidt ned til ingenting. Vi har søgt mange fonde dog uden resultat, og forbinder det med, at vi på papiret har haft en god økonomi, men fordi vi har manglet lovlig bolig, så er de ikke kommet til udbetaling, men gået tilbage i kommunekassen.
Men vi har overlevet, og har et håb om at det sidste skarpe hjørne omkring bolig også falder på plads.
Så kære støtter igennem årene: I har været med til at gøre livet lettere for både de daglige brugere, men også for udstødte og marginaliserede unge som bruger stedet som sidste bastion, inden det går helt skævt. I er med til at gøre en stor forskel i mange menneskers liv.
Følgende har doneret
pengebeløb:
Julestøtte fra Vineyard
Inner Wheel
distrikter Hellerup, Virum, Kastrup, Hillerød, Herlev og mange enkeltpersoner.
Københavns kommune
Socialministeriet
Ulla og Frode Nielsens Fond
Dansk socialrådgiverforening
GR-bank
Sankt Joseph Søstrene
Birthe Drescher
Og Tak til alle (fag)personer og virksomheder, der gratis har hjulpet med al mulig bistand og rådgivning. Og en stor tak til Stella og Helle og andre fra Blågård Kirke for deres velsmagende mad. Også en stor tak til SøKonditoriet på Nørrebrogade 12 for al den megen velsmagne brød, uge efter uge.
Samt en stor Tak til alle de privatpersoner og foreninger, der er kommet forbi med møbler, sengetøj, service og meget mere. Med jeres hjælp er en svær hverdag kommet til at forløbe meget nemmere.
Endelig de varmeste tanker til alle de enkeltpersoner, som med deres virke har bidraget til at bære vores arbejde ind i det politiske felt, således at vi samtidig har kunnet fastholde og udvikle vores faglighed.
Gaderummet
hviler på en medlemsforening, der vælger bestyrelse og afholder generalforsamling. Medlemsforeningen er din garant for basal
brugerstyring i Gaderummet, og du må meget gerne støtte med dit medlemskab. Det
koster kr. 50,- om året, og indsættes på giro 0766399 med angivelse af navn,
adresse og fødselsdato.