SÅ SKER DET  

 

 

I mange år har vi ledt efter et nyt Værested, som også ville være i overensstemmelse med gældende lovgivning. Nu er vi næsten fremme. Den 25. april var der afleveringsforretning på vort nye sted Rådmandsgade 60, en gammel købmandsgård, som er blevet ombygget til vort formål.

 

Vi er nu i gang med at spartle og male, så meget kan stå færdigt eller brugbart snart. 17.maj 2005, klokken 16-17, er der reception og alle er meget velkomne.

 

Venner og Støtter vi har et par små problemer. De betyder intet i forhold til, at vi nu har et hus, men de kan gøre det lettere eller sværere at komme godt videre.

Budgettet til ombygningen tillod ikke det hele, og midler til anskaffelser ifm. indflytning eksisterer ikke, så hver må gerne tænke med på al mulig kontorudstyr, stole, reoler, pc-ere, eller andet værktøj, samt at vi er gode til at finde anvendelse for alt. Vi flytter selvfølgelig det gamle gaderum med, men det er ikke meget ud over vores bøger og computersystem, der snart kan bruges mere.

Det er også i husets ånd at arbejde med opgaver og problemer, hvor de er, så det er vores udfordring.

 

 

På forhånd tak for hjælpen, også den der er givet indtil dato.

 

 

Med venlig hilsen

 

Ole Henriksen

Formand for den selvejende institution Gaderummet-Regnbuen